Fortsæt til indhold

50.490 til Hospice

Arkiv
Arkiv

Fredag den 9. september dannede den smukke Kirke Såby kirke og Den Gamle Skole rammen om vores 4. støttekoncert til fordel for beboerne på Hospice Sjælland.
Efter indledning af Poul Joachim Stender og tale af hospicechef Aino Andersen, sang og spillede de deltagende kunstnere sig ind i alles hjerter.
Komponist og guitarist Hans Dal startede koncerten med en smuk afskedssang skrevet på dansk af hans kone Marianne Harboe “Ræk mig din hånd nu i tusmørkets time”.
Derefter fulgte Windfield Churchband med bl.a. Åbent landskab og ” Amazing Grace”. Trompetisten Ole Andersen leverede en flot trompetsolo “You raise me up”, efterfulgt af operasangerinde Dorthe Elsebet Larsen og Lars Frost, som sang duet: “All I ask of you fra Phantom” of the Opera. Afdelingen i kirken sluttede den forrygende gospelsangerinde Miriam Jul Rasmussen med “He's got the whole world in His hand” .
Festen fortsatte i Den Gamle Skole, hvor der efter information om Støtteforeningen for Hospice Sjælland v/ næstformand Karen Margrethe Lund, blev serveret sandwiches fra det tidligere forpagterpar af Kirke Såby forsamlingshus Anette og Kim Jacobsen og vin fra lokale butikker.
Her overraskede ‘vores hemmelige gæst', som var Charlotte Emmery, der er den ene af bakkesangerinderne fra Rødby, publikum med et uddrag af sine fornøjelige bakkesange, hvor hun delte roser ud til mændene og indkasserede 1040 kr. Derefter var der auktion over en masse sponsorgaver.
Erling Møllehave sluttede aftenen med ” Når det engang er slut på en dejlig dag” og ” De nære ting”.
Vi glæder os over den store succes og kan nu overrække 50.490,- kr til Støtteforeningen for Hospice Sjælland.
Vi ønsker herigennem at sige tak til alle de frivillige hjælpere og til alle, der har glædet os ved at støtte op om den for os store hjertesag.
Inge og Erling Møllehave
Bygmarken 117
Kirke Sonnerup.