20 år med Serpil

Serpil Gülseren åbnede sin egen butik, House of Serpil, for tyve år siden i en kælder i Hersegade. Den mindede lidt om Aladins hule, hvor man kunne finde alskens ting og sager. For syv år siden rykkede hun til Allehelgensgade 15, hvor hun valgte at supplere hverdagstøjet med mere festtøj. Planerne i dag er, at hun vil gå festvejen, ikke blot til unge og kvinder, men også til små prinsesser, der skal kunne finde det rette dress hos Serpil. Derfor har hun også taget en uddannelse som make-up artist, så hun kan gøre kunderne helt klar til den store fest. Serpil har desuden lært at lægge filmmake-up, det vil sige, at sminke historisk eller at lave sår og meget mere, hvis man har brug for det.

Målet er nået

Da Serpil Gülseren åbnede sin butik for første gang, var hendes mål at have den i 20 år. - Jeg tænkte, at hvis jeg kunne klare det, havde jeg gjort det godt. I starten var hendes mor og far imod, men det var for sent at gøre indsigelser, hun havde nemlig allerede skrevet kontrakten under. Serpil kom til Danmark fra Tyrkiet med sin mor, da hun var en lille pige. Flere fra det tyrkiske miljø så i starten skævt til den nyslåede butiksejer, men piben fik snart en anden lyd, og snart kunne hun se stoltheden lyse i deres før så skeptiske øjne, fordi de så, hvor godt hun klarede sig. - Jeg har været et forbillede for mange unge tyrkere, og man kan se, at der er mange af de unge, der klarer sig godt i dag, siger Serpil Gülseren.

Forskel på generationerne

Serpil Gülseren mener, at man skal betragte indvandrergenerationerne meget forskelligt. - Da min mor og far kom hertil i 70'erne, så tingene anderledes ud. De blev ikke tilbudt at lære sproget, men skulle bare arbejde. Derfor skal man være lidt mere overbærende overfor de ældre. Med Serpils egen generation er det fifty fifty, hvem der har lært at klare sig selv. - Men med de unge skal man forvente, at de klarer sig selv, tager en uddannelse og bidrager til samfundet. Det gør de fleste også, siger Serpil Gülseren. Hendes egen datter har valgt at gå i mors fodspor. - Hun er butikschef i Vila og ekspert i at få en sløv butik til at køre godt igen, siger Serpil med stolthed i stemmen. - Men hun vil ikke arbejde her, hun har brug for en chef, der kan sige noget til hende. Hun er nemlig lige så stædig som mig.

Butik med udfordringer

Butiksejeren har gennem årene måttet kæmpe for at få stedet til at køre rundt, men det har været sjovt alligevel. Det værste hun ved, og det har hun oplevet tit, er at vejene i byen bliver gravet op. - Jeg hader vejarbejde, og i de syv år jeg har ligget her, har vejen været gravet op i fire af årene. - Det er hårdt og det tager tid at komme ind i kampen igen, men så må man vælge om man vil lukke eller gøre noget ekstra for forretningen, siger Serpil Gülseren, der i dag supplerer økonomien ved at hjælpe på et plejehjem. - Kommunen skal passe på de små butikker i byen. De er prikken over i'et og er med til at gøre Roskilde til noget specielt. ag@roskildeavis.dk