Fortsæt til indhold

Køber sig ind i Skomagergade

Arkiv
Arkiv

Investeringsselskabet Dades, der også ejer RO’s Torv, har købt ejendommen i Skomagergade, hvor Irma, BR, Spejdersport, Thiele og en række andre butikker har til huse. Med i handlen er også en parkeringskælder, hvor der er plads til 92 biler. Dades ejer i forvejen 63 kontorejendomme og 12 butikscentre. De fleste ligger i København. I øjeblikket oplever man store prisstigninger i København, som i vidt omfang er drevet af udenlandske købere. Derfor er det naturligt, at ringene breder sig til de større provinsbyer i Danmark, forklarer Bjarne Jensen, partner i selskabet i RED Property Advisors, der arbejder indenfor dette område.