Fortsæt til indhold

De unge glemmer tandlægen

Arkiv
Arkiv

Regionerne sender nu besked til de mange unge, der glemmer tandlægen, når de som 18-årige forlader børne- og ungdomstandplejen. Frygten er, at de risikerer at få alvorlige problemer med tænderne som voksne.

6727 unge i Region Syddanmark har nemlig ikke været til tandlægen, siden de forlod børne- og ungdomstandplejen. På landsplan er det hele 44 procent af de unge, som blev født i 1996, der har ikke været forbi en tandklinik, siden de fyldte 18. Det er 32.000 unge 20-årige.

Derfor får de mange unge nu et brev i deres e-boks, der skal minde dem om at bestille tid til tandeftersyn. Det er tanken, at regionerne hvert år vil sende en påmindelse til de glemsomme 20-årige, for at vænne dem til at gå til voksentandpleje.

“Tandlægen er måske ikke den første, man husker at ringe til, når man fylder 18. De fleste har fuld gang i uddannelse, sport og kærester, så derfor vil vi hjælpe med at huske dem på, at de selv skal bestille tid, siger,” Anders Kühnau, formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg.dietz