Fortsæt til indhold

Ministre besøgte Padborg

Hele to ministre besøgte i sidste uge Padborg for at høre om udfordringer

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

Virksomhederne i Padborg har mere end svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.
Den udfordring hørte minister for Børn, uddannelse og ligestilling, Ellen Trane Nørby, og Uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tørnæs, mere om, da de forleden gæstede Dansk Transport Kompagni.
“På landsplan mangler vi 2500 chauffører i branchen, og der er også mangel på speditører,” fortalte direktør Susanne Provstgaard.
Hun understregede, at det var nødvendigt at fokusere på særligt det tyske sprog.
“Det er netop det, vi blandt andet gerne vil med gymnasiereformen. Eleverne skal selvfølgelig lære både om grammatik og kultur, men de skal altså også kunne sætte sætninger sammen,” lød det fra Ellen Trane Nørby.
Begge minstre var glade for, at man i Sønderjylland har besluttet at indføre tysk allerede tidligt i folkeskolen.