Billige boliger i Røde Port
En fjerdedel almene boliger til blandt andet ældre og unge, kræver kommunen
Arkiv
En fjerdedel af de omkring 400 boliger, der indgår i det kommende Røde Port-byggeri ved sydsiden af Roskilde Station, skal være billige, almene lejligheder. Dermed skulle alle kunne få råd til at bo her midt i byen - også ældre og unge under uddannelse. Dette krav vil kommunen stille til bygherren, arkitekt Claus B. Hansen, oplyser borgmester Joy Mogensen. I følge en lov, der blev vedtaget i foråret 2015 og er fastholdt efter regerings-skiftet, kan kommunerne nu stille denne type betingelser, når der skal laves lokalplaner for nye byggerier.