Energioptimering baner vejen for gammelt firma
Lunderskov Smedie og VVS samarbejder nu med LYGAS Energiteknik Vest
erhverv Lunderskov Smedie og VVS følger med udviklingen. Det er ellers en gammel forretning, der i dag drives af Franz Kiel, som er tredje generation i virksomheden. Ud over husleje og forsikring, er energiudgifterne ofte det, som fylder mest i boligejernes budgetter. “Vi har gennem de seneste år oplevet en stor stigning i forespørgslen på optimeringerne, så vi har set nogenlunde rigtigt, da vi for nogle år tilbage valgte at dygtiggøre os indenfor energioptimeringerne,” udtaler Franz, der både er ejer, montør og kontormand i det lokale vvs-firma i en pressemeddelelse. Varmepumpe-markedet med både jordvarme og luft-/vand varmepumper er ved at være yderst interessant for mange af de husstande, som i dag fyrer med enten olie eller med gamle gaskedler. Lunderskov Smedie og VVS har begyndt et samarbejde med LYGAS Energiteknik Vest omkring service på gas, olie og varmepumper, samt ventilationsservice. “Det giver os muligheden for altid at have den dygtigste mand på den konkrete opgave og stadig beholde opgaven i firmaet. Samarbejdet har gjort os i stand til at servicere både fru Hansen, en større boligforening, eller en virksomhed,” siger Franz. logy