Fortsæt til indhold

Ny chef ansat på Kolding Havn

Arkiv
Arkiv

Det er, som om det altid har ligget i kortene, at Niels-Christian Porskjær skulle have et job på havnen. Som dreng kørte han i lokomotiv sammen med sin farfar på Esbjerg Havn og da han kom i lære som elektromekaniker, servicerede han virksomheder og skibe på havnen.

”Jeg har altid syntes, at havnemiljøer er spændende og nu får jeg muligheden for at præge udviklingen på Kolding Havn” siger Niels-Christian Porskjær i forbindelse med hans tiltrædelse som teknik- og miljøchef på Kolding Havn pr. 1. september, i en pressemeddelelse.

Med en baggrund som maskinmester og el-installatør samt en diplomuddannelse hos A. P. Møller Mærsk i projektledelse med speciale i vedligeholdelse, har Niels-Christian Porskjær teorien i orden til sit nye job.
Baggrunden dækker de senere år også job hos Augustenborg Fjernvarme i fire år og senest driftschef hos Sønderborg Forsyning i seks år. Niels-Christian Porskjær er 44 år og bor med familien i Augustenborg. I forbindelse med jobskiftet er der planer om at flytte til Kolding.logy