Fortsæt til indhold

Skarpe tunger og gode hoveder

Handelsskoleelever fra Køge starter en ny debatklub for at styrke retorikken blandt unge

Arkiv
Arkiv

Mathias Witthøft og Tara Høglund går på 3. år på IBS English på Køge Handelsgymnasium.
På deres sidste år på ungdomsuddannelsen har de valgt at lægge tid og krudt i en debatklub på tværs af årgangene på skolen. Det oplyser skolen i en pressemeddelelse.
Mathias Witthøft og Tara Høglund fra 3.k har forskellige anledninger til at ville være med til at starte en debatklub på Køge Handelsgymnasium.
“Jeg havde retorik som tilvalg på mit andet år - og her fik jeg teorien på plads for debat, talekunst og argumentation. Nu vil jeg gerne være med til at bakke op om et forum, hvor jeg kan øve det i praksis,” siger Tara Høglund.
“Jeg er i ungdomspolitiker i Liberal Alliance og ungdomspolitikere er meget glade for at debattere,” siger Mathias Witthøft.

Debat giver flere fordele

Både han og Tara Høglund ser gerne, at der kommer flere anledninger til at blive knivskarp til at debattere. Derfor har de med fire andre unge fra Køge Handelsgymnasium gået sammen om at starte Debatklubben.
”At deltage i Debatklubben kan kombinere interesse med ønsket om at blive bedre til at tale for sin sag. Det er en god investering i forhold til det, vi laver på uddannelsen,” siger Mathias Witthøft.
”Det er anvendeligt i undervisningen, ved præsentationer og til eksamen naturligvis. Det kan helbrede eksamensangst, og så ser det også godt ud på CV'et,” siger Mathias Witthøft.
”Vi vil i Debatklubben behandle alle slags emner, intet er uvæsentligt. Mennesker skal mødes og holdninger brydes. Vi skal blive klogere af at være sammen i dette forum,” siger Tara Høglund.

Sammen om debat

”Ud over at blive dygtigere til at debattere, har vi også fokus på det sociale aspekt. Vi vil gerne være fælles om det her projekt. Det handler også om socialt sammenhold – og et andet slags fællesskab på tværs af årgange og studieretninger,“ siger Tara Høglund.

“Målet er at mødes to-tre timer en gang om måneden for at få teoretiske tips på plads, at træne kunstarten at argumentere og debattere - og høre andre debattere”, siger Mathias Witthøft og fortsætter:

Danmarksmester i debat

”Første gang vi mødes bliver for alle, der bare er interesserede i debat. Det bliver den 29. september, hvor vi kommer i fornemt selskab med danmarksmester i debat fra 2016, Alex Vanopslagh og Nanna Bonde, som også var med i 2016”, siger han.
”Første gang debatklubben medlemmer skal i ilden bliver lige inden efterårsferien 11. oktober fra kl. 16-18. Her håber vi, at få selskab af 20-25 andre fra alle dele af handelsgymnasiet, så klubben får et godt afsæt, ”slutter Tara Høglund.
logy