Fortsæt til indhold

En aften i Stasis arkiver

Forfatter Jesper Bugge Kold fortæller om sin enorme research i Statis arkiver forud for sin roman om DDR-tiden

Arkiv
Arkiv

'Land i datid' er Jesper Bugge Kolds seneste roman, som handler om DDR, Stasi og sandhedens variationer. I romanen beskæftiger han sig med spørgsmål om, hvordan man får gode mennesker til at begå ugerninger, hvor ondskab kommer fra - og hvordan almindelige mennesker føler sig nødsaget til at stikke andre og tvinges til at begå onde handlinger. Spørgsmål, som dukker op, når man læser om Tysklands historie.

Nomineret til debutantpris

Jesper Bugge Kold var nomineret til Bogforums Debutantpris i 2015 for sin roman 'Vintermænd'. I år er Jesper Bugge Kold aktuel med 'Land i datid' og er braget igennem som forfatter i Danmark. Anmelder Niels Houkjær fra Berlingske skriver blandt andet om bogen: ”Undervejs i 'Land i datid' berettes på baggrund af forfatterens flittige research den ganske spændende hovedhistorie og flere sidehistorier om det hemmelige politis ugerninger og terror mod befolkningen.” Du kan møde Jesper Bugge Kold på Køge Bibliotek 6. oktober kl. 19, hvor han blandt andet vil fortælle om sine besøg i Stasis arkiver og det enorme researche han har gjort forud for romanen. Billetter til litteraturaftenen koster 30 kr. og kan købes på bibliotekerne i Køge Kommune og på www.koegebib.dk.