Esben Just Trio kommer på Bygningen
Esben Just vender tilbage til Bygningen 1. oktober
Arkiv
Der er dømt Peace, Love & Rock n'roll, når Esben Justs Trio kommer på Bygningen lørdag 1. oktober.
Uanset hvordan man vender og drejer det, har Esben Just altid været garant for en swingende, opløftende og underholdene oplevelse fra scenen. Musikalsk overskud, medrivende hooks og fællessang, så hjerterne gløder.
Og sådan forsætter det også i 2016. Med Niels Ratzer på trommer og Ole Skipper på bas er intet umuligt og alt opnåeligt, når trekløveret går på scenen for at ramme beatet og publikum lige der, hvor det gør allerbedst. Nemlig i hjertet.
Billetter til koncerten kan købes via bygningen.dk.