Fortsæt til indhold

Røde Kors i Køge mangler indsamlere

Røde Kors efterlyser indsamlere til landsindsamlingen søndag 2. oktober

Arkiv
Arkiv

Søndag 2. oktober samler Røde Kors ind i hele landet, og sidste år slog man alle rekorder i Køge, da 220 indsamlere fik i alt 226.000 kroner i bøsserne.
"I år har 60 indsamlere meldt sig i skrivende stund, men vi har brug for endnu flere, hvis vi skal nå ud til hele Køge Kommune," lyder meldingen fra den lokale afdeling.
"Turen tager ca. 2-3 timer, og din indsats gør en kæmpe forskel. I gennemsnit samler hver indsamler omkring 1000 kroner ind, og for de penge kan du sikre mad til 28 børn i en måned, eller du kan sørge for midlertidigt husly til to familier, der har mistet deres hjem," lyder det.
Der er som regel mulighed for at tage højde for indsamlernes ønsker om ruter.
"Vi har udleveringssteder i Herfølge, Ølby, Borup, Ejby, Bjæverskov, Slimminge og centralt i Køge, hvor vores frivillige står klar med materiale og rutekort, samt vand og frugt fra vores lokale sponsorer. I år får alle indsamlere også et rabatkort til Fætter BR og netbutikken coop.dk," lyder det.
Der samles ind til mennesker, som lige nu mærker følgerne af krig og katastrofe – som eksempelvis de mange millioner, der netop nu er på flugt fra vold og krig i Syrien.
"Vi samler ind, så vi kan hjælpe her og nu. Og så vi kan sikre hjælpen, når næste katastrofe rammer. I Danmark er pengene med til at gøre en forskel for nogle af samfundets mest sårbare og mennesker, når vores frivillige hver eneste dag rækker hånden ud til udsatte børnefamilier og ensomme ældre rundt omkring i landet."
Du kan melde dig som indsamler på tlf. 70100000 eller på www.rødekors.dk/indsamler. Du kan også komme ind en af Røde Kors butikkerne i Ølby eller Borup hvor der ligger tilmeldingsblanketter.mart