Sigurd Barrett åbner udstilling
Arkiv
Gæster til VejleMuseernes nye arkæologiske udstilling, Jordens Mysterier, på Kulturmuseet kan bl.a. se frem til en otte meter lang gravekasse fuld af fund. Her kan man selv være arkæolog og finde flere tusind år gamle ting.
På væggene omkring kan man se film og læse om arkæologernes arbejde og i montrer er udstillet nogle af de spektakulære fund fra Vejle og omegnen, og som normalt ligger på Nationalmuseet.
Lørdag 8. oktober kl. 9.30 åbnes udstillingen bl.a. af entertainer, musiker og historiefortæller Sigurd Barrett, der om få uger udgiver sin egen fortolkning af Danmarkshistorien.
Arrangementet er gratis. Billetter på vejlemuseerne.dk. jesl