Helstegt pattegris i ny Cafe Valhalla
Kokke åbner cafe med nordisk inspiration og madpakker til børn
Til åbningsreceptionen i Cafe Valhalla lørdag 1. oktober fra kl. 12 til 18 kan man smage på helstegt pattegris og øl.
Bag cafeen står kok og restaurant chef Allan Froider, der har været køkkenchef i Upstairs og i Albatros på golfbanen, kok og køkkenchef Jamie Olsen og systemudvikler Danny Jeppesen.
Egentlig havde de besluttet sig for at lave frokostordninger til firmaer og skolebørn.
Men da de så lokalerne på Lindenborgvej 119 i Gevninge besluttede de at udvide med en cafe.
I cafeen kan man selvfølgelig få en god kop kaffe og friskpresset juice, men ellers er der lagt vægt på nordisk mad.
Det betyder, at der er smørrebrød og lune retter til frokost, mens aftenmenuen byder på langtidsstegt steg, rustik mad og dagens ret.
Mad til store og små
Kokkene holder dog stadig fast i at sørge for mad til skolebørn og firmaer, man skal bare sørge for at bestille maden dagen før på deres hjemmeside, så bringer de frokosten ud.
Ligesom de tager imod take away og catering til fester.
Cafe Valhalla har åbent fra kl. 10 til 22.
ag@roskildeavis.dk