Fortsæt til indhold

Festival med hjerte og hjerne

Årets Spotlightfestival for børn og unge i Vejle Kommune havde hjernen og hjertet i fokus. Og begge dele var der meget af

Arkiv
Jørgen Flindt

Hvad er der lige med den sensommersol? Den er altid, ja næsten altid, trofast gæst, når årets børne-og ungekulturfestival Spotligth hvert år finder sted i uge 38.
Men solen vil så gerne deltage, og det er den så velkommen til. Solen tog i år både hjerne og hjertet med, for det var årets tema, og det havde fået den store kreativitet frem.
I Jelling og Give kunne børnene eksempelvis spille Pokemon - live - hvor de skulle ramme nogle dukker med bolde.
Og i Egtved var papirsflyverne i dyst mod hinanden.
I Børkop var der stomp og en kunstnerisk hjertestarter. Og i Vejle kunne man kaste hjernen (lavet af gummi) gennem hjertet på en træmand.
Og så videre og så videre.
Blandt andet var Økolariet forbi med barbequemarinerede fårekyllinger, melorme og græshopper.
“Dem skal vi smage igen. De smager meget godt. Har smagt dem før,” siger Augusta og Kimberly, der var blandt de cirka 700 deltagere i Jelling.

Ministerbesøg

Spotlight har efterhånden vokset sig til en stor festival, der nærmer sig teenageårene.
Missionen er simpel: Vejle Kommune vil skabe et forum, hvor børn- og unges kreativitet kan foldes ud.
Festivalen er da også blevet bemærket andre steder end i Vejle. Fredag kom kulturmisteren forbi Mariaparken og Spotlight.
Han hedder Bertel Haarder (V), og han var begejstret for det, han så. For det var, som han sagde, folkelig kultur.
Og det er det svært at være uenig i, når festivalen finder sted i løbet af en hel solbeskinnet uge, og hvor hjernen og hjertet fik lov til at folde sig ud.
I alt deltog der over 4000 børn og unge. Flest i Vejle, dernæst Jelling og derefter de tre andre centerbyer..

Mange børn sang med i solskinnet i Egtved.
Augusta og Kimberly fra Jelling smagte på græshopper, fårekyllinger og melorme. Og det smagte godt. Af bacon med babequesmag.
Denne unge mand fra Egtved havde fået et smukt skæg.
Hvad det er, de laver, vides ikke. Men sjovt må det være.
I Mariaparken fredag var der mange børn og voksne.