Venskab førte til koncert
Arkiv
Det er ikke hverdagskost at få besøg af den amerikanske guitarist Greg Koch i Roskilde. Men et mangeårigt venskab mellem guitaristen og roskildenseren Knud Damgaard har fået lokket ham til at optræde i byen for et lille intimt publikum på ølbaren Klosterkælderen. Som backing er der sørget for et par af den danske musikscenes topatleter: Asger Stenholt, som til daglig spiller med Big Fat Snake, og Thomas Holmen, trommeslager i Infernal. De herrer har aldrig spillet sammen før, men deres professionalisme forventes at skabe en god dynamik. Koncerten spilles torsdag 29. september kl. 20 og billetsalget er startet.