Fortsæt til indhold

Hugos far og Buttenschøn

Arkiv
Arkiv

Thomas Buttenschøn og Carl Quist Møller leverer en dag for børn med særlige mængder fut i, når de lørdag den 1. oktober kl. 13 indtager Sønderborghus.
Thomas Buttenschøn kræver ingen nærmere præsentation til folk i Sønderborg og omegn, efter at han i en årrække levede og virkede på Broager og i Sønderborg. Han debuterer som børnebogsforfatter med fortællingen om bjørnen Tofte i et samarbejde med illustratoren, musikeren og dramatikeren Carl Quist-Møller. Sidstnævnte er særligt kendt for at have skabt Jungledyret Hugo.
"Børn er på mange måder et mere interessant publikum end voksne. For at fastholde børns opmærksomhed skal der være noget på spil. Til gengæld kan man give børn oplevelser for livet, og man kan få æren af at være med til at forme den næste musikalske generation," siger Carl Quist-Møller.
Det er for de tre til otte årige. Billetter koster 50 kroner, mens en familiebillet koster 100 kroner i forsalg på ticketmaster.dk eller 120 kroner i døren.