Hør om Mali på biblioteket
Arkiv
Pah, en god historie i ord og billeder om et levende samarbejde med en landsby i Mali. Det er titlen på foredraget torsdag d. 6.oktober kl. 19.30-21.30 på Biblioteket Sønderborg. Foredraget i ord og billeder vil blive fulgt op af en fotoudstilling om dagliglivet i landsbyen Pah i det vestafrikanske land Mali. Udstillingen kan ses på Balkonen fra d. 7. til d. 18. oktober.
Ved foredraget vil der blive vist tekstile produkter. I foredraget fortæller Kirsten Hjelt fra IK om samarbejdet med landsbyen.
Arrangementet er åbent for alle, og der er fri entré.
Læs mere om foreningen på www.iknet.dk og på www.filbleu.org