Fortsæt til indhold

Få et nyt spejlbillede

Arkiv
Arkiv

foredrag Et foredrag og en fotoserie sætter fokus på positive fortællinger om kroppen under overskriften ”Det bedste ved mig” torsdag 22. september kl. 19 på Varde Bibliotek. Blogger Ditte Vallø og Fotograf Zara Pflüger har én ting til fælles: De tror på, at det er vigtigt at tænke positivt om sig selv – og også om sin krop. Stylist Ditte Vallø, som har bloggen Marilynscloset.dk, gør i sit arbejde op med idéer om den perfekte krop, kropstyranni og urealistiske skønhedsidealer. I stedet giver hun håndgribelige værktøjer til at ændre kroppen – ikke ved at ændre på selve kroppen, men ved at tænke anderledes om den. Zara Plüger arrangerer samme aften fotooptagelser til hendes fotoserie ”Det bedste ved mig”, som skal udstilles flere steder i 2017. Det er frivilligt at deltage, og tanken er, at modellerne skal have taget et portræt, et fuldfigursbillede samt et billede af det bedste ved dem. Billetter på vardebib.dk/detsker, mens fotooptagelserne er gratis. Du kan selvfølgelig komme til foredraget uden at blive fotograferet. logy