Siggaard i Dampradioen
Jeppe Skov på café Der er mulighed for gratis at opleve den lokale Roskilde-dreng Jeppe Skov i Gimles café fredag 7. oktober kl. 20.30. Flere af hans sange er blevet anbefalet af radioprogrammet KarriereKanonen på DR og er blevet spillet på flere forskellige radiostationer i Tyskland. Lørdagsjazzen Lørdagsjazzen afholder koncert på Gimle lørdag 8. oktober kl. 11 med Bourbon Street Jazzband, som har spillet jazz i mere end 50 år. Der er gratis adgang. Siggaards musik Sangerinden Kirsten Siggaard er lørdag 8. oktober kl. 16 gæst i studiet i programmet 78’er ØnskeKoncerten i Dampradioen. Kisten Siggaard har valgt en række numre af ældre dato og fortæller om sin egen oplevelse med musikken. Talenter på vej Roskilde Musikforening inviterer til koncert med unge musikstuderende lørdag 8. oktober kl. 12.15 i Kunsthuset, Palæfløjen. Det er klaverstuderende hos Amalie Malling, som har spillet mange koncerter og deltaget i mange konkurrencer og klaver-festivaler. Programmet består af wiener-musik og musikerne er Lea Han, Laura Val Bordes og Ramez Mhaanna. Lejre Museum Lørdag 8. oktober indbyder Historisk Samfund til besøg og rundvisning på Lejre Museum. Museet åbnede i marts 2016, og siden er forpladsen indrettet, så man kan gå på opdagelse i de mange oplevelser, Lejreområdet byder, på med sin smartphone eller iPad. Museumsinspektør Tom Christensen vil fortælle om museet og nogle af fundene.