Fortsæt til indhold

Anderledes loppemarked åbner op

Arkiv
Arkiv

Nu behøver man ikke længere weekend efter weekend at stå på et loppemarked for at sælge mormors gamle møbler og kaffestel. Nu kan man leje en indendørs stand – og overlade salget til personalet.
Et ganske særligt loppemarked “Guld & Rod” åbner fredag i Esbjerg på Østre Gjessingvej 9. Her kan alle private leje en stand, indrette den, og så ellers overlade salget til personalet. Alle ens effekter får påsat en etiket, og når en vare er solgt, scannes den ved kassen, hvorefter betalingen for den solgte vare automatisk bliver overført til standlejeren.
For at varetaget selve salget tager Guld & Rod en kommission på 15 % af de solgte varer. Guld & Rod har på sine 1.000 m2 plads til 200 stande. Der er gratis parkering for gæsterne.
“I modsætning til traditionelle loppemarkeder kan man her både betale med kontanter, Dankort og MobilePay. En service, der giver større salg og gør det nemmere for gæsterne at handle,” siger Jesper Petersen fra Guld & Rod i en pressemeddelelse. logy