Fortsæt til indhold

Helt vild fødselsdag i RådhusCentret

Butikkerne i RådhusCentret i Vojens fejrer, traditionen tro, fødselsdag med kunderne med masser af tilbud

Arkiv
Peter Rasmussen

Allerede længe før den første butik slog dørene op i RådhusCentret i Vojens, har butikscenteret delt vandene.
“Klogt, visionært, den eneste måde at overleve på, genialt og stærkt,” siger tilhængerne imens modstanderne har forbandet centeret hen hvor peberet gror:
“Det har fuldstændig ødelagt handlen i byen, Vojens er færdig som handelsby og centeret har gjort Vojens til en spøgelsesby,” lyder kritikken.
Uanset hvad man synes, så spiller RådhusCenret en afgørende rolle i byens liv - især dens handelsliv. Det er her udviklingen foregår og der findes et godt mix af aktive butikker, som holder en stor del af handlen 'inde' i byen. Og det har centeret nu gjort i 12 år.
Traditionen tro fejres RådhusCentrets fødselsdag med en fest-søndag, hvor det primært er kunderne som kan se frem til at modtage gaver. Både i form af 'Shop Amok' i butikkerne med store rabatter. Men også på pladsen, hvor festen denne gang bliver ekstra vild. Der er besøg af imponerende og flotte brandbiler, og så kommer 'Vildmændene', der lover en vild dag.
“Vi har blandt andet et stort udendørs badekar, hvor vandet varmes op til 37 grader. Og så vil vi sikkert lave noget bål og noget ourdoor mad,” fortæller Jesper Nørregaard fra 'Vildmændene'. Han fortæller at den slags som regel bliver besluttet på dagen, men vildt bliver det altid, lover han.
Ingen fest uden kage og is. Der indledes med stor fødselsdagskage og senere er der fødselsdagsis til de 250 første børn.