Fortsæt til indhold

Opera og operette i Teaterbygningen Køge

23. oktober er der operabrunch på Teaterbygningen i Køge

Arkiv
Arkiv

Oplev en sprudlende omgang opera/operette perler, samtidig med at du nyder en lækker brunchbuffet. Det er tilbuddet 23. oktober, når trioen Opera Appetizer gæster Teaterbygningen i Køge.
Dagens program indeholder kendte operaduetter fra blandt andet Puccinis La Bohême, Porgy and Bess og ikke mindst en lille sviptur forbi den folkekære musical Sound of Music.
Trioen Opera Appetizer har været på vejene i seks år nu. Trioen består af:
Christina Falk Nielsen (sopran): Christina er en aktiv koncertsanger, både i Danmark og udlandet. Udover at give romancekoncerter beskæftiger Christina sig meget med det danske operette repertoire. Christina holder af at formidle klassisk musik bredt, også til publikummer som normalt ikke bliver præsenteret for den slags musik.
Erlend Tyrmi (baryton): Erlend er freelance operasanger, han har bl.a. sunget på Det Kgl. Teater, Opera Hedeland, Copenhagen Opera festival samt med de største danske symfoniorkestre. Hans repertoire spænder fra tidlig barok som opera af Morteverdi, over wienerklassisk og romantisk musik, til senromantiske værker.
Ulrich Stærk (flygel): Ulrich er en dygtig pianist – en af de mest efterspurgte koncertpianister i Danmark. Som solist har han optrådt med de fleste danske symfoniorkestre og adskillige udenlandske, fx. Das Schleswig-Holsteinische Sinfonieorchester i Flensburg. Herudover er Ulrich en eftertragtet akkompagnatør og samarbejder med en række af de allerbedste musikere og sangere.
Arrangementet er fra klokken 11 til 14. Billetter kan købes via www.billetlugen.dk. Fysiske billetsalgssteder er Teaterbygningen og Visit Køge.