Cajunkultur for mave og ører på Teaterbygningen
Folkekøkken og tre danske cajunbands at danse til torsdag 6. oktober
Teaterbygningen i Køge byder på lidt af et cajun-kinderæg torsdag 6. oktober med både mad, musik og dans.
Ole Sørensen og Susanne Knudsen har gennem de sidste 10 år succesfyldt kokkereret i havneteltet på Skagenfestivalen. Nu prøver de kræfter med et cajun folkekøkken i Køge.
Der er musik hele aftenen, hvor tre bands leverer musikken kl. 18-22, og hvor der er spisning ved 19-tiden.
Musikken bliver leveret af de tre danske cajunbands Dupont Cajunband fra Silkeborg, Chere Ici fra København og Køge Cajun Special.
Let at danse til
Arrangørerne lover en aften, hvor der bliver spillet glad, swingende cajunmusik, som de alle har lært det i sumpene i Louisiana, USA.
Der spilles twosteps, valse og blues. Det er musik, der er let at danse til, og der gives en let danseinstruktion. Der spilles på violiner, enradet harmonika, guitar, dobro, bas og cahon.
Chere Ici har omdigtet flere af de franske tekster til dansk, så man kan høre både danske, franske og engelske tekster.
Dupont Cajunband går på efter spisningen, med et varieret udbud af autentiske cajun melodier. Sidst på aftenen spiller Køge Cajun Special. Entre 50 kr. Mad 80 kr. jesl