Læg vejen forbi Female og støt alkoholramte familier
Det går strygende for Blå Kors, der sidste år samlede 14 millioner kroner ind
FRIVILLIGHED Blå Kors Danmark har netop afholdt frivillighedskonference på Comwell i Kolding. Her lød stor ros til alle de frivillige medarbejdere og til genbrugsbutikkerne som helhed. Blå Kors Danmark og Blå Kors Genbrug har over de seneste år ekspanderet og øget indtjeningen, så der på landsplan er indtægter på 14. millioner kroner. I Kolding er Blå Kors repræsenteret ved specialbutikken Female i Søndergade 27. Her er varesortimentet udelukkende baseret på piger og damer, der satser på køb af kvalitetstøj. De mange gode varer bliver dels afleveret i butikken, dels i de mange containere rundt i Kolding by. Netop sortering og klargøring af varer er en prioriteret opgave. Derfor har butikken netop fået ny en funktionsleder Rikke Lykke Jensen. Hun skal bistå teamledelsen, der består af Sonja Schøsler fra Kolding og Solveig Skrædderdal fra Bjert. De bliver sekunderet af Christian Jensen fra Bjert, der varetager regnskab. En stor gruppe af frivillige yder i øvrigt dagligt den nødvendige indsats for at sikre et støt sigende overskud. Overskuddet videreformidles til udsatte og alkoholramte familier og deres børn, der ofte i al for høj grad mærker, når alkohol styrer tilværelsen. Man støtter butikken ved enten at aflevere varer eller bidrage som kunde i Søndergade 27. dietz