Fortsæt til indhold

Opera for begyndere

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Har man lyst til at prøve kræfter med en opera, og vil man gerne vide lidt mere om, hvad opera er for en størrelse, Så kan man på Biblioteket Sønderborg tirsdag den 11. oktober komme på kurset 'Kærlighed, passion og døde heltinder'.
Her vil der være en kort introduktion til genren, og med udgangspunk i Mozarts opera 'Don Juan' bliver der spillet uddrag af musikken til at blive klogere på. Også enkelte gode bøger om emnet, tidsskrifter og lidt på nettet bliver en del af kurset.
Musikbibliotekar Birgitte Lind vil stå for introduktionen, og der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i kurset. Man skal dog tilmelde sig. Det gøres via biblioteket.sonderborg.dk eller på bibliotekerne.
Det foregår i bibliotekssalen den 11. oktober kl. 17–19, og det er gratis.