Kan du bage, så kan du vinde
Thymes Planteskole fejrer deres fødselsdag lørdag 1. og søndag 2. oktober med blandt andet kage- og gættekonkurrence
Traditionen tro kan du i anledningen af Thymes Planteskoles fødselsdag få nybagte vafler og kaffe lørdag 1. og søndag 2. oktober.
Denne gang bliver vaflerne dog suppleret af en kagekonkurrence, hvor der er gavekort til planteskolen på højkant. Alle indleverede kager bliver kvitteret med et gavekort på 100 kr., og om eftermiddagen trækkes der lod blandt kagerne om yderligere tre gavekort til en værdi af 250 kr.
Er du ikke så god til at bage, så er der stadig vinderchancer. Kom med dit gæt på hvor mange tulipanløg, der er i kassen. Den der kommer tættest på vinder ligeledes et gavekort på 250 kr. til planteskolen.
Du tilmelder dig kagekonkurrencen i butikken, på telefon 56650022 eller butik@thymes.dk.