Carlsbergfruen Jo Jakobsen
Historisk foredrag om den farverige og frygtede furie fra Middelfart
Arkiv
Da Hansigne Johanne Christiansen blev født i et lille fiskerleje syd for Middelfart i 1884, var der ingen, der gættede på, at hun senere skulle blive kendt, elsket og hadet over det ganske, danske land for blandt andet sit stormombruste ægteskab og sit provokerende forfatterskab. Sådan gik det ikke desto mindre, og for første gang er der nu skrevet en biografi om den berømte og berygtede bryggerfrue.
Historiker og forfatter Dorthe Chakravarty holder foredrag om den farverige, frygtede og forhadte furie fra Middelfart Jo Jakobsen. Det sker på KulturØen i Middelfart torsdag 6. oktober kl. 19.30-21.30. Billetter koster 40 kr. og kan købes på www.middelfartbibliotek.dk