Fortsæt til indhold

Klaverkoncert med kendt pianist

Arkiv
Arkiv

koncert Det er en af Danmarks dygtigste pianister, der spiller i Nicolai Scene i Kolding, når Cæcilie Tagmose giver koncert 6. oktober kl. 19.30. Cæcilie Tagmose, der er født i 1987, er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har vundet flere talentpriser blandt andet Music Without Limits i Litauen og 1. prisen ved Den Danske Steinway Festival i 2006. Hun har givet talrige koncerter med såvel kammermusik som solorepertoire. Til koncerten i Nicolai Scene vil hun spille sonater af Robert Schumann og Domenico Scarlatti, ”Grooving” af Per Nørgård samt mazukaer af Frédéric Chopin og Alexander Scriabin. Tove Lønskov, der er en af Danmarks mest efterspurgte pianister siger om Cæcilie Tagmose: “Hun er en sand musiker og kunstner, en stærk musikalsk personlighed, som med sjælden forståelse for musikkens indhold og respekt for komponisternes intentioner formår at formidle de forskellige værker med et personligt udtryk”. Billetter kan købes på Nicolais hjemmeside. logy