Fortsæt til indhold

Kom helt tæt på vikingerne i efterårsferien

I efterårsferien er der mulighed for at på opdagelse i troens og overtroens verden hos vikingerne på Museet Ribes Vikinger

Arkiv
Jonas Wrede Hansen

For over 1000 år siden regerede, plyndrede og koloniserede de skandinaviske vikinger områder langs kyster og floder i store dele af Europa. Det er der ikke så meget nyt i. Men hvordan søgte vikingerne hjælp fra de høje magter, hvem var egentlig de høje magter, og hvad var vikingerne bange for? Det kan man blive klog på i efterårsferien, hvis man besøger Museet Ribes Vikinger. Her vil der nemlig blive sat fokus på lige netop de spørgsmål i en særlig udstilling, der beskriver perioden, hvor Danmark var en af verdens helt store magtfulde nationer med konger som Svend Tveskæg i spidsen, der fik erobret flere forskellige lande.

Bange vikinger

Dengang var England, Norge og dele af Sverige reageret af danske konger i den tid, hvor det var vikingerne, som skabte frygt. Det danske Nordsøimperium er i dag en stor del af den europæiske historie, og de nordiske vikinger var næsten overalt i Europa med Ribe som en vigtig by. De nordiske vikinger fremstod som store, stærke, frygtindgydende og bestemt ikke nogen, man skulle i kamp mod. I hvert fald ikke, hvis man gerne ville komme levende derfra. Men selv vikingerne kunne også blive bange. Det vil udstillingen gerne give en indsigt i. Samtidig kan man lære, hvordan de til tider bange vikinger håndterede deres frygt.
I museets amuletværksted kan man som besøgende få lov til at skrive runer og tegne sin egen trylleamulet med besværgelser. For 1.500 år siden gjorde vikingerne det samme, og nogle gange blev runerne skrevet på et stykke af et menneskekranie. Garanteret som et værn mod slem hovedpine. Undervejs i udstillingen kan man hele tiden få små filmfortællinger fortalt på sin smartphone ved at scanne de QR-koder, der er placeret rundt omkring på museet. Det er bare noget af det, som udstillingen indeholder.

En udstilling for alle

Der er meget, der har ændret sig siden vikingetiden. Danmark er blevet et noget mindre og magtfuld land, og heldigvis behøver resten af verden ikke længere frygte, at danske vikinger kommer for at plyndre dem. Men på trods af det kan man måske godt lære noget af udstillingen. Der findes i hvert fald stadigvæk overtroiske mennesker, som søger hjælp fra de høje magter, og selv i dag kan store, stærke og frygtindgydende mennesker nok også godt blive bange. Samtidig er det vigtigt kende til historien.
Den særlige efterårsudstilling på Museet Ribes Vikinger bliver beskrevet som en hyggelig familieaktivitet. Men mon ikke, at den også godt kan være interessant for alle andre. Jeg har i hvert fald selv tænk at besøge den, og jeg vil helt klart anbefale andre at bruge et par timer på at dykke ned i vikingernes utrolige historie. Udstillingen løber fra lørdag 15. oktober til søndag 30. oktober på museet, der har åbent alle dage fra klokken 10 til 16.