Dyreunger i Skærup Zoo
Arkiv
I efterårsferien er der traditionen tro masser af oplevelser for både store og små i Skærup Zoo, hvor også jaguar-ungerne skal navngives.
På de daglige ture rundt i zoo sammen med en dyrepasser, vil der blive fortalt om aber og rovdyr. Og både børn og voksne vil blive budt på lidt lækkert fra dyrenes menukort.
Og så er der kommet mange dyreunger til hen over sommeren, og inden for den sidste måned også ved dværgmangusterne, surikaterne og væselmarsvinene.
En anden tradition i efterårsferien er det store Kræmmermarked, hvor alle varer er sponseret af lokale virksomheder. Alt salg går til forbedringer af dyrenes anlæg. jesl