Konservative ærgrer sig over udskældt afgift

Det var et enigt byråd, der i forrige uge vedtog kommunalbudgettet, men det betyder ikke, at der nødvendigvis er enighed om udformningen af samtlige poster på budgettet. En af de kurrer, der har været på tråden under forhandlingerne om budgettet, er den såkaldte dækningsafgift, som særligt på højresiden af de politiske fløje, er lidt af en torn i øjet.
Dækningsafgiften er en erhvervsskat på virksomheders bygninger, som kommunerne selv kan vælge, om de ønsker at pålægge virksomhederne. Omkring halvdelen af landets kommuner har valgt helt at afskaffe dækningsafgiften med argumentet om, at det vil fremme erhvervsvenligheden og dermed hjælpe til at tiltrække flere virksomheder.
I budgetforhandlingerne blev politikerne enige om at sænke dækningsafgiften fra 5,8 til 5,4 promille af ejendommens værdi, men det er stadig for uambitiøst i forhold til fortsat udvikling, mener Konservative Folkepartis byrådsmedlem Knud Erik Langhoff.
“Vi har tidligere aftalt, at vi skulle udfase dækningsafgiften med 1,2 promille om året, så den er helt væk i 2020. Det var vi i Konservative faktisk de eneste, der holdt fast i under forhandlingerne. Nu bliver den sænket med 0,4 promille i år, og jeg er godt tilfreds med, at det lykkedes at holde liv i udfasningen, men jeg mener faktisk, det er lidt et forligsbrud, når vi ikke holder fast i tidligere aftaler,” siger Knud Erik Langhoff.

Uenighed om effekten

Årsagen til, at dækningsafgiften kun er sænket med 0,4 promille skal findes i de besparelser, som Kolding Kommune står overfor. På samtlige udvalgsområder, skal der findes store millionbeløb, og her skæpper de cirka 50 millioner kroner, som kommunen årligt får ind på afgiften, godt i kassen. Knud Erik Langhoff mener dog, at de langsigtede visioner ved at afskaffe afgiften vil opveje den indkomst.
“Vi bliver nødt til at gøre os attraktive over for virksomhederne, så vi kan skabe flere arbejdspladser. Det ærgrer mig, at vi bruger så mange penge på at tiltrække studerende og gøre det attraktivt for dem, hvis vi ikke har nogle virksomheder til at samle dem op, når de er færdige. Det kan ikke nytte noget, at de to ting ikke følges ad,” fastslår det konservative byrådsmedlem.
På den anden fløj har Enhedslistens Benny Dall i budgetforhandlinger modsat arbejdet for ikke bare en bibeholdelse af en afgift på 5,8 promille, men også argumenteret for, at afgiften bør sættes op.
“Hver gang, vi sænker dækningsafgiften med en promille, så ryger der 10 millioner kroner ud af kassen, som vi jo ikke har, når vi står over for besparelser, og de penge kunne vi i stedet bruge på skolerne, veje eller andre, der har brug for dem. Jeg tror dækningsafgiften er en perifær omkostning for de store virksomheder, så det er ikke det, der får dem til at fravælge Kolding,” mener Benny Dall, som heller ikke tror på, at det er her nøglen til at åbne for flere arbejdspladser skal findes.
“Vi kan ikke dokumentere, at det skaber en eneste arbejdsplads at sænke dækningsafgiften. Og jeg synes i øvrigt også, det er en meget løs påstand, at fordi det går erhvervslivet godt, så smitter det også af på den enkelte borger. Der er der jo ingen, der ved,” konstaterer Benny Dall.

Noget sludder

I midten af forhandlingerne har borgmester Jørn Pedersen (V) stået. Ifølge ham har kommunens likviditet været hovedårsagen til, at aftalen er landet, hvor den er, og han giver ikke meget for påstanden om, at politikerne er løbet fra tidligere års aftaler om hurtigere udfasning af afgiften.
“Det er noget sludder. Budgettet forpligter i et år. Kommunernes Landsforening forhandler jo hvert år, og så ændrer forudsætningerne sig. Men jeg er enig i, at det er en uretfærdig skat, og den skal væk, men det må nødvendigvis ske i takt med, at vi har råd til det. Det må ikke være skattenedsættelser, der gør, at vi ikke kan levere ordentlig velfærd til vores borgere,” siger Jørn Pedersen.