En anderledes byvandring
Arkiv
I efteråret genoptager arkivet samarbejdet med tekstildesigner Vibeke Jerichau og byder på en anderledes byvandring.
Kulturarvsmedarbejder Kamma Poulsen-Hansen vil sammen med Vibeke Jerichau invitere borgerne med på en fornyet stedsans og evne til at se Kolding med andre øjne. Byvandringen finder sted fredag 7. oktober kl. 16.30-18.00.
Denne vandring fokuserer på “Mødesteder i forandring”.
Turen går fra den gamle kirkegård over Stejlbjerganlægget, til Toppen og Koldings første sociale boligbyggeri, ned til Skydebanen og slutter ved De Danske Mejeriers Maskinfabrik.
I denne byvandring er fokus på mødesteder før og nu, samt bygninger og steders betydning for et mødested. Turen er ca. 2,5 km lang.
Billet kan købes på www.kolding.dk