Det gode arbejde fortsætter på Møllen
Teaterchef på Nikolaj Minekas ansættelse forlænget
Mette Henriksen
Teaterchef på Teatret Møllen, Nikolaj Mineka, har fået sin ansættelseskontrakt forlænget. Både teatrets medarbejdere og Nikolaj er begejstrede og glade for bestyrelsens beslutning.
"Jeg er enormt glad for den store tillid teatrets bestyrelse og medarbejdere har vist mig ved allerede på nuværende tidspunkt at forlænge min ansættelse frem til 2022. Det er et skulderklap til de første to år af min ansættelse, og det giver arbejdsro og plads til at tænke langsigtet. Jeg glæder mig til fortsat at være en del af Teatret Møllen og til sammen med mine kollegaer at udvikle og føre Møllen videre,” siger teaterchefen i en pressemeddelelse.