Fortsæt til indhold

Produktionsskole i Fredericia fejrer 25 år

Arkiv
Arkiv

Torsdag 6. oktober er det 25 år siden, at Fredericia Produktionsskole for første gang slog dørene op for elever. Siden da er skolen vokset og flyttet til større lokaliteter på Prangervej 175, hvor skolen i dag huser seks produktionsskolelinjer og tre linjer på Den Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU), ligesom erhvervsgrunduddannelsen EGU varetages af skolen.
Fredericia Produktionsskole fejrer fødselsdagen med åbent hus for alle interesserede denne torsdag kl. 15-17. Byens borgmester skyder festen i gang, og værkstederne byder på spændende aktiviteter og lidt ekstra godt til ganen.
“Fredericia Produktionsskole har igennem de sidste 25 år været en aktiv del af lokalsamfundet. Mange unge har haft deres gang på skolen, inden de er kommet videre i job eller uddannelse. Det er vi stolte af - og det vil vi gerne fejre”, siger forstander Martin Petersen i en pressemeddelelse.
Fredericia Produktionsskole er et tilbud til unge under 25 år om undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. logy