Fortsæt til indhold

Tryg skolevej til børnene i Sjølund

Arkiv
Arkiv

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Sindalvej 4 6000 Kolding I fredags var jeg en tur i Sjølund for at besøge en borger, som er gået meget aktivt ind i kampen for at sikre skolevejen for sin 8-årige søn. Jeg gik den rute han går – en rute, som er fyldt med tung trafik og som hverken har fortov eller fodgængerfelt på vej mod skolen. Sammen tegnede vi med kridt det fodgængerfelt op på vejen, som hun ønskede sig og skulle øge sikkerheden for de krydsende skolebørn. Jeg forstår som mor godt den utryghed ved at sende sit barn afsted. Og jeg er derfor oprigtigt glad for, at det er lykkedes SF at få opbakning fra byrådets partier til trafiksikring i både Sjølund og Aller på årets budget. Tryg skolevej er jo en forudsætning for at få børn til at cykle og gå selv fremfor at blive kørt – så det manglede bare, at vi fik en løsning.