Seks løsladt efter skudepisode
Af Lars Saugbjerg
Alle seks personer, der blev anholdt i forbindelse med skyderiet i Kongensstræde i Fredericia, er blevet løsladt. De er dog stadig sigtet.
Skyderiet fandt sted natten til tirsdag. Der blev affyret flere skud, men ingen blev tilsyneladende ramt.
En bil med tilknytning til episoden blev tirsdag fundet i Låsbygade i Kolding, hvorefter fem personer blev anholdt i en lejlighed. Kort efter blev yderligere en person anholdt i området.
De seks er i alderen 19-25 år, og er alle fra Trekantområdet.