Las Vegas kom til Køge
Fredag 30. september kunne Køges butikker byde kunderne indenfor til en aften i de kulørte lampers skær
Af Katrine Thorlund
Butikkerne lokkede med gode tilbud og konkurrencer, da de fredag 30. september holdt aftenåbent.
Temaet for aftenen var Las Vegas, og der var ikke sparet på pynt, musik og fest i gaderne.
Torvet og Jernbanegade var blevet invaderet af gamle klassiske amerikanerbiler, fra scenen på Torvet strømmede der gamle kendinge med Elvis Presley og blandt andet Odd-Fellowgaarden serverede lækre drinks.
Køge summede af liv og gode handler.