Raskere med mediyoga
Medicinsk Yoga (Mediyoga) er en svensk udviklet yogaform, som stammer fra Mediyoga Instituttet i Stockholm. Den er baseret på en kombination af tusindårig yogatraditioner og erfaringer fra moderne svensk forskning. Gennem studier har Mediyoga vist sig at være effektiv, og i dag anvendes den på hundredevis af svenske arbejdspladser og på mere end 150 sygehuse samt sundhedsklinikker i Sverige og Norge. Her undervises patienter med hjerteflimmer, højt blodtryk, let depression, angst og andre forskellige stressrelaterede problemer såsom søvnbesvær. Derudover er yogaen særdeles god for rygproblemer.
Åndedræt og afspænding
Herhjemme er Mediyoga ikke anerkendt som medicinsk behandlingsform. Yogalærer Pernille Gudsøe er en af de første Mediyoga instruktører i Danmark Hun forklarer, at den røde tråd i Mediyoga er lange, dybe åndedræt, koncentrationsteknikker, afspænding og meditation. Undervisningen foregår på Rygcenter Roskilde. Man kan læse mere på www.yogaenergi.dk