En pyramide af BH’er
Jonas Wrede Hansen
Normalt er det en meget lang guirlande af BH'er, som pryder gågaden i Esbjerg, når den årlige Lyserød Lørdag markeres i Esbjerg City. Desværre var det dog ikke muligt i år på grund af renoveringen af gågaden.
I stedet blev en stor pyramide af BH'er i lørdags sat op på Torvet med hjælp af en kran som det synlige bevis på, at Esbjerg støtter kampen mod brystkræft.
Det skete lørdag formiddag til den årlige dag, hvor der rundt omkring i landet blev sat fokus på brystkræft. Samtidig var der en lang række af andre aktiviteter på dagen i Esbjerg, hvor en tombola blandt andet stod klar på Torvet.
Her kunne man købe lodder og være heldig at vinde præmier, imens man var med til at støtte brysterne.