Støt en vigtig sag til Lyserød Lørdag
Lørdag 8. oktober klæder Danmark sig i lyserødt, når landet samles om at støtte brysterne og Kræftens Bekæmpelse
Køge og omegn bakker aktivt op om brystkræftsagen. Torvet i Køge klædes i lyserødt, Bjæverskov samler penge ind og Borup står blandt andet for en damefrokost.
Køge Torv bliver pyntet med store lyserøde tylsløjfer, tørresnore med lyserøde bh'er og lyserøde trekantede vimpler. På vimplerne kan man skrive en besked, et minde eller andet.
Torvet vil desuden være fyldt med boder, der alle har til hensigt at oplyse og rådgive, samt selvfølgelig at samle en masse penge ind.
I Bjæverskov og Borup samler de penge ind ved blandt andet kaffe- og kagesalg samt lotteri.
Pengene fra de forskellige arrangementer går alle til Kræftens Bekæmpelses arbejde i kampen mod brystkræft, så mød op og støt en vigtig sag.
Køge Torv
Torvet vil være fyldt fra kl. 09.00 til 14.00 og du kan besøge:
Hygge café med kaffe og kage sponsoreret af Lyngens Bageri, Hjertebageren og Guldbageren
Stand med salg af diverse merchandise, t-shirts, vaser og meget mere
Frisør Pilo viser parykker og turbans til kræftpatienter
Stand med "Mænd med hår på brystet"
Mød to kvinder som har skrevet en bog om brystkræft
SwingShoes danser glad swingdans fra kl. 11.00 til 13.00
Kom og køb en tur i én af de fire lækre amerikanerbiler
Stort lotteri med mange flotte gaver
Ladys Lunch in pink på Vivaldi kl. 15.00. Der vil være live musik med Peter Edelmann, frokost, stort lotteri og en lækker goodie bag til alle. Billetterne købes hos Visit Køge kr. 175,-
Mød de søde piger i lyserøde kedeldragter der sælger lotterilodder og uddeler lyserøde "kys"
Bjæverskov Centret
Fra kl. 09.00 til 14.00 vil der i den opstillede pavillon blive solgt kaffe og kage. Deltag i lotteriet og vind flotte præmier.
Borup Torv
Fra kl. 10.00 til 13.30 vil der i Borup være merchandise-, kaffe- og kagesalg fra den hyggelige pavillon, som står på torvet ved Matas.
Der afholdes desuden en damefrokost. Billetterne koster 150 kr. og kan købes hos Matas i Borup.
Frokosten bliver holdt på Corona camping.