Fortsæt til indhold

Demokratisk eller ej?

Valgforsker Roger Buch ser nærmere på Inger Nielsens partiskifte

Arkiv
Peter Friis Autzen

Sagen om Inger Nielsen, der kommer i byrådet som suppleant for konservative Jean Brahe, men har skiftet til Dansk Folkeparti, har udløst debat.
Blandt andet på facebook er Inger Nielsen blevet kaldt udemokratisk, fordi hun derved lader stemmer på ét parti tilfalde et andet parti.
Loven er ret klar: Et byrådsmandat tilhører personen. Hverken byrådet eller partier kan fratage byrådsmedlemmet hendes mandat.
Men er det demokratisk at gøre, som hun gør?

“Det kan man skændes længe om - og det er da også noget, der altid har været diskuteret, når politikere skifter parti,” siger kommunal- og valgforsker Roger Buch fra DMJX i Aarhus.
“Argumentet for, at manøvren er demokratisk er, at kun vælgerne give mandater og tage dem tilbage,” siger han.
“Argumentet for, at manøvren er udemokratisk er, at de fleste byrådsmedlemmer - ikke mindst suppleanter - primært sidder på partiets stemmer og andres personlige stemmer,” siger Roger Buch.

Svært at løse

Tanken om at lade partierne råde over mandatet, virker måske oplagt. Men det ville bane vejen for politisk topstyring, hvilket reelt vil placere byrøddernes politiske magt hos folk, der ikke har været på valg - nemlig partibestyrelser og lignende.
Politiske vendekåber har alle dage været et debatemne. De mest iøjnefaldende partihop sker efter valget, men inden konstitueringen, når folk kan snuppe en borgmesterpost eller lignende.
“Den slags fik i sin tid Indenrigsministeriet til at nedsætte et udvalg, der skulle finde på en løsning. Men udvalget gav op og lagde det i stedet ud til de enkelte byråd at aftale et etisk regelsæt - men det er praktisk talt umuligt,” siger Roger Buch.

Etiske regler gælder ikke

Faktisk vedtog Fredericias byråd i 2013 et etisk regelsæt.
Regellsættet slår fast, at et byrådsmedlem, der skifter parti undervejs i valgperioden, skal overlade sin plads og sine poster til det parti, vedkommende blev valgt ind for.
Det er en usædvanlig regel, der blev aftalt i forbindelse med bestræbelserne på at genfinde den gode politiske tone efter fire år med Thomas Banke og interne stridigheder.
Men aftalen gælder ikke Inger Nielsen. For hun sad ikke i byrådet, da hun skiftede parti. Hendes beslutning er dermed hverken imod loven eller imod aftalen. Og spørgsmålet om, hvorvidt den er demokratisk, er ikke sådan lige at svare på, mener Roger Buch.