Fortsæt til indhold

Køges basketklubber støtter lyserød lørdag

Køgehallen vil lørdag 8. oktober være badet i lyserød, når Køge Bugt Basketballklubs U16 piger og Køge Baskeballklubs 1. division herre går på banen i to støttekampe til fordel for brystkræft

Arkiv
Af Katrine Thorlund

Når basketspillerne løber på banen i Køgehallen lørdag 8. oktober, så bliver det i lyserøde spilledragter og til fordel for Kræftens Bekæmpelse.
Danmarks Baskeball Forbund har doneret dommernes tid, og selv de vil være klædt i lyserødt.
Køge Bugt Baskeballklubs U16 piger spiller kl. 13.00 mod Stevnsgade.
1. divisions herrerne fra Køge Basketballklub går på banen mod Birkerød kl. 15.00.
Da arrangementet har et mål om at samle så mange penge ind til Kræftens Bekæmpelse som muligt, så vil der til disse kampe tages entre. Det er dog op til tilskuerne selv, at bestemme hvad indgangen skal koste.
Mangler du basketudstyr, så har du mulighed for at gå på jagt efter en god handel, da der afholdes loppemarked med alt fra bolde til bluser. Derudover vil der være kaffe- og kagesalg, hvor alle pengene også går direkte til den gode sag.