Fortsæt til indhold

Landets største og mest spændende kaffemøde

Erhvervsnetværk inviterer til usædvanling kaffemøde

Arkiv
pra

Det er et netværksmøde af de mere usædvanlige, som onsdag 2. november klokken 17-20 finder sted på Sydbank Park i Haderslev.
Erhvervsnetværket Meet Over Coffee, som er ny sponsor i SønderjyskE, står bag ”Danmarks største kaffemøde” og har tidligere afholdt deres møder i Hillerød, Aarhus, Grenå og København og trods titlen bydes der på meget andet end kaffe. Foredrag, luksus biler, netværk og en konkurrence. Sådan lyder en håndfuld af de indslag, man kan opleve i løbet af de tre timer.
“Ideen er at få samlet en masse mennesker, som alle er interesseret i at møde nye mennesker, samtidig med, at de får en eksklusiv oplevelse,” fortæller Henrik Hahn-Nissen, stifter og CEO i Meet Over Coffee.
Til daglig arrangerer Meet Over Coffee en-til-en kaffemøder mellem erhvervsfolk med fælles interesser. Men erhvervsnetværket, der blev søsat i 2014, arrangerer også større møder, hvor deltagerne kan hente inspiration og få en ekstraordinær oplevelse.
Og det sidste – det ekstraordinære – er i højsædet den 2. november. Pernille Vermund, formand for Ny Borgerlige er en af talerne, Jacob Elton fortæller om den professionelle brug af LinkedIn, mens Meet Over Coffees stifter Henrik Hahn-Nissen vil arrangere nogle netværksøvelser. Desuden er der konkurrencer med præmier for over 10.000 kr.
Læs mere om arrangementet på http://event.meetovercoffee.net, hvor der også er mulighed for at tilmelde sig aftenen. Det er gratis at deltage, men der er kun 325 plader, og sidst måtte nogle gå forgæves. Tilmelding senest 1. november.