Æblets Dag hos Thyme
Æbler er helt klart førstevalget til frugt i haven. Først og fremmest elsker vi den søde/syrlige smag fra friskplukkede æbler, og så kan æblerne anvendes på så mange forskellige måder
Hele efteråret byder på dejlige kager og retter, hvor æbler indgår. Når du planter æbletræer i din have, har du hurtigt et fint resultat, for æbletræer bærer frugt i en meget tidlig alder. Nemt er det også at dyrke æbletræer, for de skal kun gødes om foråret, holdes med vand de første år, hvis det er for tørt, og så varer det flere år, før de unge træer har brug for beskæring.
Thymes Planteskole sætter fokus på æbler søndag 9. oktober. Kom og se de mange forskellige æblesorter i sortimentet, få nyttigt materiale om æbler, råd til hvordan du planter og plejer samt et par aktuelle opskrifter. Du vil også få mulighed for at smage på æblesorter, så du derved lettere kan beslutte, hvilke nye æbletræer der skal plantes hjemme i din have.
Træerne er af høj kvalitet og vil allerede til næste sommer bære masser af frugt. Når du får brug for at beskære dit træ, så kan du altid få vejledning hos Thymes Planteskole.