Fortsæt til indhold

Fire fredage for halvgamle koner

Arkiv
Arkiv

"Børnene er flyttet hjemmefra, vi har løse overarme og er dødtrætte af overfladiskhed”
Sådan skriver de to psykoterapeuter Inger Margrethe Jørgensen, 64 år, og Hanne Christensen, 55 år i deres pressemeddelelse om start af en kvindegruppe, hvor kvinder midt i livet kan mødes og tale frit om de oplevelser, der følger med den modne alder.
Tilbuddet består af fire fredage med oplæg og samtale om emner som: usynlig på arbejdsmarkedet, gamle forældre, konflikter i og uden for familien, seksualitet, kropslige forandringer og lignende. Deltagerne kan selv bringe emner op, som de er optaget af.
“Kvinder på vores alder oplever af og til at kunne se i blikket på folk, at de bare ser en halvgammel krage. Det er skide træls, når man nu føler sig stærk og kraftfuld,” siger Hanne Christensen.
Kvindegruppen mødes fredag 28. oktober og de følgende tre fredage kl. 19-21.30 i PowerTower, Engdraget 20 i Varde.
Tilmelding hos Hanne på 2349 7707 eller psykoterapeuthanne@gmail.com.
Se mere på www.hannechristensen.com. jesl