Endnu flere direktører, tak

TO NYE DIREKTØRER er netop ansat i Roskilde kommune, og de får begge et stort ansvar. Den 44-årige Anne K. Christensen skal være chef for området med børn og skole med 3.628 ansatte, mens 35-årige Christian Harsløf som leder for det sociale og beskæftigelsen får 2.853 medarbejdere.
Uden at kende nogen af dem var det en god nyhed. For der var mange kvalificerede ansøgere til jobbet, kunne kommunaldirektør Henrik Kolind fortælle. De er dermed et bevis på, at Roskilde kommune er en attraktiv arbejdsplads, fordi vi har en by i udvikling. Når det er lettere at tiltrække gode ansatte, får vi alt andet lige en god administration, og det kommer forhåbentligt os alle til gode som borgere.

DE TO NYE AFLØSER og overtager de arbejdsområder – plus beskæftigelse – som Yvonne Barnholdt hidtil har passet i flere år med titel af velfærdsdirektør for Roskilde kommune. Denne rokade kan så opfattes på flere måder.
For det første havde Yvonne en enestående arbejdsevne, hvilket hendes tilnavn 'velfærds-blæksprutten' jo viser. En anden forklaring kan være, at kommunens beslutningstagere er kommet lidt til besindelse og har erkendt, at 'topledelsen var for smal'. Af hensyn til det lokale demokrati håber jeg det sidste.

EFTER KOMMUNALREFORMEN i 2005 blev Ramsø og Gundsø lagt sammen med Roskilde, og indbyggertallet voksede fra 55.000 til 80.000 – og efter kommunens kraftige vækst siden, er der nu snart 90.000.
Allerede i det gamle Roskilde syntes jeg ofte, at afstanden fra den enkelte borger til vore folkevalgte og de ansvarlige i kommunens administration kunne være alt for lang. I den nye og større kommune blev det selvfølgelig slet ikke bedre.

MERE EFFEKTIVE KOMMUNER skulle blandt andet skabes ved strømlinet stordrift, så beslutningerne blev taget hurtigere og kommandovejene blev mere direkte. Det lød jo kønt.
Men oversat til realiteter betød det en ny filosofi om, at vore lokale folkevalgte i byrådet bare skulle beslutte de store linjer – og så ville administrationen klare de enkelte sager og konkrete afgørelser, som politikere ikke 'skal stikke næsen i'.

I VIRKELIGHEDENS VERDEN holder denne kunstige adskillelse selvfølgelig ikke. Beslutninger er kun interessante, når de er konkrete og handler om reelle sager. Derfor vil borgerne stadig henvende sig til byrådsmedlemmer, som de kender og selv har valgt.
De folkevalgte vil forhåbentlig også fortsat gå ind i de konkrete sager – for ellers betyder det jo, at de opgiver at påvirke eller gøre noget ved det, som er vigtigt for borgerne. Så overlades magten i stigende grad til et anonymt bureaukrati uden et demokratisk ansvar.

VORE FOLKEVALGTE kan imidlertid kun fungere aktivt i sådan et lokalt demokrati, når de får den nødvendige information og orientering. Vi ønsker jo også at have valgte repræsentanter, der har almindeligt job, så de ved, hvordan samfundet fungerer i praksis.
De er fritidspolitikere og har ikke uendelige mængder af tid til at sætte sig ind i sagerne. Det gælder både almindelige medlemmer af byrådet – og specielt formændene for byrådets udvalg, der i en kommune af Roskildes størrelse kan sammenlignes med en 'mini-minister'.

ALLE UDVALGSFORMÆND bør efter min opfattelse have en egen forvaltningschef, der som en af sine vigtigste opgaver har 'at klæde dem på', så de får nødvendig viden til at kunne give borgerne ordentlige svar.
Udvidelsen af direktionen i Roskilde kommune er derfor et skridt i den rigtige retning, som kan styrke det lokale demokrati, mens vi stadig venter på:
ENDNU FLERE DIREKTØRER, TAK