Fortsæt til indhold

Helhedsplan fortsætter frem til 2021

Byrådet godkender fortsættelse af boligsocialt arbejde i de fire store almene boligområder gennem endnu fire år

Arkiv
Arkiv

Den boligsociale helhedsplan, som arbejder for at skabe tryghed i Køges fire største almene boligområder, er en succes. Derfor satte byrådet i sidste uge skub i en ny plan, så arbejdet med helhedsplanen kan fortsætte i 2017–2021. Helhedsplanen har de sidste fire år gjort Karlemoseparken, Hastrupparken, Ellemarken og Søparken mere attraktive og tryggere at bo i. Og nu kan de godt 5000 beboere i områderne se frem til, at der de næste fire år igen sættes ind med en række nye aktiviteter.
”Vi kan se, at helhedsplanen har gjort en afgørende forskel i alle boligområder de sidste fire år. Kriminaliteten er faldet, og der er kommet mere tryghed og trivsel. Men vi er ikke helt i mål med alle indsatserne endnu, og derfor er jeg rigtig glad for, at byrådet har nikket til at fortsætte arbejdet de næste fire år. Det unikke ved helhedsplanen er samarbejdet mellem kommunen, boligorganisationerne og borgerne i området. Det skal vi holde godt fast i – for det giver resultater," siger borgmester Flemming Christensen.
Arbejdet med at lave helhedsplanen for 2017–2021 går nu i gang. Det indebærer blandt andet forskellige workshops med kommunen, beboerne og boligbestyrelserne i de fire boligområder i løbet af september og oktober 2016. Planen er, at helhedsplanen for 2017-2021 godkendes i byrådet i februar 2017.
Helhedsplanen har eksisteret siden 2013 og blev oprindeligt til, fordi der var stigende bandeaktivitet i de fire boligområder. Boligselskaberne har ansvaret for helhedsplanen i tæt samarbejde med Køge Kommune.mart