Fortsæt til indhold

Kort nyt - om g-uld i Bredsten, elever på DR-besøg og mere

Arkiv
Arkiv

Stort og småt fra Vejle og omegn. Følg også med på Facebook og Instagram

g-uld.dk i Bredsten er blandt de tre finalister i ugebladet Hendes Verdens konkurrence om at blive Danmarks dejligste garnbutik på nettet 2016. Man kan afgive sin stemme på hendesverden.dk. Sidste frist er den 23. oktober. Den endelige kåring finder sted i uge 44, og vinderen får udover æren en gavecheck på 4.000 kr. samt en gave til butikken
Omkring 15 unge fra LandboUngdom besøgte for nyligt Kokborg Chinchilla ved Give for at få viden om avlen af Chinchilla. Kenneth Reinholt Madsen, der er tidligere lærer, viste rundt på bedriften og fortalte om produktionen og arbejdet med Chinchilla. De fremmødte fra LandboUngdom blev vist rundt på bedriften, og Kenneth delte ud af sin viden om den produktionen. Privatfoto
Daniel Hersig, Hedensted, sang sig ind i mange danskers hjerter, da han sidste år deltog i Danmark har Talent på TV2. Nu udgiver han en EP, hvor han blandet andet synger Elton Johns “Can You Feel The Love Tonight”, som han blev kendt for i talentprogrammet. De to andre sange på EP’en er “Alle andre steder” fra musicalen Atlantis og “A Whole New World” fra Disneys Aladdin.
Erhvervsakademiet Lillebælt i Vejle har haft besøg af undervisere fra universiteter i Rusland samt Mikkeli University of Applied Sciences i Finland. Gæsterne besøgte Vejle og Odense for at erfaringsudveksle og udvikle kompetencer inden for innovativ pædagogik. Projektet er et Nordplus-projekt, hvor der er fokus på samarbejde mellem de Nordiske lande og Rusland. Privatfoto