Stak af med 9.000 Kroner
Arkiv
En kvinde mistede 9.024 kroner fra sin konto, da en tyv aflurede hendes hævekort og snuppede det, mens hun gik i tunnelen under stationen.
Offeret havde netop været i 7-eleven og var på vej mod sygehuset. Da hun nåede frem, opdagede hun, at kortet var væk.
Kvinden fik det spærret, men på det tidspunkt var de knap 10.000 kroner allerede hævet.
Hun har fortalt politiet, at hun tror, det var en dansktalende kvinde på omkring 59 år, der har taget kortet. Hun beskrives som 59-årig, 167 høj med brunt kort hår. Hun var iført en sort dynejakke, sort nederdel, sorte mønstrede strømper, sorte kondisko med hvide såler og lyserødt Nike-mærke.